Bliver du på din egen banehalvdel – og skal du det?
Hvad betyder det, at blive på sin egen banehalvdel? Jo, det betyder, at det der er dit anliggende, det er dit ansvar – din banehalvdel. Det betyder også, at det der er andres anliggende, det ligger på deres banehalvdel. Når man blander sig i andre menneskers liv, så er man ovre på deres banehalvdel og fortæller personen, hvad man synes, de burde, føle, tænke eller gøre. Når man gør det, blander man sig i deres liv, og overskrider ganske enkelt deres grænser.
Forældre SKAL stampe frem og tilbage – fra egen til børnenes banehalvdel. Når forældre skal passe både egen og børnenes banehalvdel, så betyder det, at forældre skal lære deres børn at opføre sig ordentligt. De skal opdrage og undervise deres børn i, hvordan de skal gebærde sig i livet. Det er forældrenes ansvar at lære børnene at begå sig på alle områder af livet. Det være sig alt fra alm. omgang med andre mennesker, økonomi, ansvar for at få hjemmet til at fungere, ansvarlighed overfor sig selv og seksualiteten. Derfor er det forældrenes pligt, at være rigtig meget ovre på børnenes banehalvdel mens de er små, for så gradvis at trække sig mere og mere over på egen banehalvdel. Når børn er gamle nok til at flytte hjemmefra, hvilket efter min mening er, når de er max 20 år, så er det SLUT med at stampe rundt på deres banehalvdel.
Det er et stort problem, at rigtig mange mennesker slet ikke holder op med at stampe rundt på andres banehalvdel. Forældre blander sig i deres (voksne) børns økonomi, bilkøb, huskøb, levevis, børneopdragelse osv. Ægtefæller blander sig i hinandens tøj-, sko- og strømpevalg og i, hvordan kommunikation med venner, kolleger og familie skal foregå.
”Du kan da ikke have de bukser på til den skjorte”.
”De sko passer ikke til de strømper”.
”Du har givet Søren (sønnen) en blå og en grå sok på – det går ikke”.
”Du er vist blevet snydt med den bil min pige”.
”Hvad skal du betale i indskud”.
”I skal altså forlange mere af jeres børn”.
Det er ikke i orden, at stampe rundt på hinandens banehalvdel. Når jeg hører et par gøre det, så spørger jeg dem, hvem der har lært dem det. Efter en tænkepause, går det op for dem, at de har lært det af deres forældre. De kan pludselig se, høre og fornemme, hvor de har det fra. Det bliver en meget vigtig øjenåbner for mange par. De fleste mennesker bryder sig bestemt ikke om at andre stamper rundt på deres banehalvdel, men lige pludselig får de øjnene op for, at det er lige nøjagtig det, de selv gør. Stamper rundt på andres banehalvdel. Jeg bruger gerne et tennisspil som metafor for situationen. Det vil give sved på panden, hvis man på samme tid skal passe både egen og andres banehalvdel. Det giver også en ekstrem dårlig stemning mellem parterne i et parforhold eller mellem børn og forældre, hvis de hele tiden stamper rundt på hinandens banehalvdel, uden at være inviteret derover.
Hvordan bliver man så inviteret over på en andens banehalvdel? Det bliver man, når en person beder en om hjælp eller gode råd. Der gives herved tilladelse til at entre den andens banehalvdel. Det er meget vigtigt, at det kun er i disse situationer, at man bevæger sig over derover.
Budskaber fra egen banehalvdel er spørgsmål eller informationer fx:
”Det er dejligt, hvis du sætter tingene på plads”
”Jeg synes ikke, det er godt at gøre sådan”
”Jeg synes ikke, vi har aftalt at gøre sådan”
”Jeg synes de sorte bukser klæder dig godt. Du får sådan en fræk røv i dem”
”Jeg vil gerne ud og gå en tur, vil du med?”
”Jeg kommer måske senere hjem i dag”
Budskaber, hvor du er gået over på en andens banehalvdel:
”Du skal sætte tingene på plads”
”Du skal ikke gøre sådan”
”Du hører aldrig efter, hvad jeg siger”
”Du overholder ikke vores aftale”
”Du skal sætte dine sko på plads”
Det er enormt vigtigt, at få en god snak om banehalvdele, når det gode parforhold italesættes.
Som en naturlig del af det gode parforhold er det helt naturlig at tage en snak om, hvad der er dit anliggende og hvad der er mit anliggende. Det kan også være en god ide at snakke om, hvad vi har og ikke har indflydelse på.