Børns Seksualitet
World Health Organization skriver følgende:
”Alle børn har ret til en seksualitet og til muligheden for fordomsfri opdragelse…. masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter hos børn.”
Det virker som om, rigtig mange lukker øjnene for lige netop dette; børnenes ret til at have en krop med det hele. For rigtig mange forældre vil det nok altid være forbundet med personlige udfordringer, at være helt afslappede rollemodeller for sine børn på det seksuelle område. Den store kærlighed forældre har til deres børn, får dem ofte til, i misforstået beskyttelse, at tilbageholde vigtige informationer om den del af livet, der handler om sex og intimitet. De bortforklarer eller fortæller usandheder. ”Det kan vi tids nok snakke om!”
Når information om kroppens udvikling, pubertet, ”den første gang”, sex som en del af hele livet, pli i seksualiteten og den udstillede sex i tv-serier og porno deles i små tempi med barnet, fra det er helt lille, til det bliver teenager, så bliver det en naturlig del af livet. De fleste teenagere vil fortsat rynke på næsen af forældre, når sex italesættes. Det er naturligt, og det gør de, uanset hvad forældrene mener og siger om noget som helst. Når teenagerne bliver voksne, får de igen et mere rummeligt syn på sex. At det er en del af livet, og også en del af deres forældres liv.
”Han var 30 år og sagde: ”Da jeg var 15 år, syntes jeg dem på 30 år var gamle, og at det var klamt, de havde sex. Nu er jeg 30 år, og nu synes jeg, at det er skønt, at dem på 80 år har sex.””
Det er min erfaring, at det intime liv bliver lettere, når man bruger åbne og ærlige forklaringer. Når der er en anerkendelse af, at sex og intimitet er en meget vigtig del af livet, fra vi fødes til vi dør. De, der har udforsket onani, som en ganske almindelig del af livet fra de var helt små, har meget lettere ved at være i deres seksualitet senere i livet. Især, hvis de får ”grønt lys” til det. De, der har lært at kalde ting deres rette navn, er også meget mere afslappede omkring intimiteten. Onani er onani og ikke ”gnuppeleg”, eller hvad man nu kan finde på at kalde det. Sådanne øgenavne er ofte opfundet af forældre, der har deres egne sexskeletter at slås med. Det er meget vigtigt, at tage børns seksualitet alvorlig og anerkende den.
WHO udsendte en rapport i 80’erne, hvor en af konklusionerne var:
”Seksualiteten begynder i barndommen. Børn har seksuelle reaktioner allerede fra fødslen. Endda før denne. Masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter hos børn. I de fleste lande lider børn under seksuel undertrykkelse. Omgivelsernes holdninger og reaktioner har betydelig indflydelse på barnets seksuelle udvikling, som vil danne baggrund for i hvilken grad, der vil kunne opstå seksuelle problemer. Børn har, ligesom voksne, behov for at få støttet deres seksualitet, så de kan blive i stand til at føle glæde som seksuelle individer.”