Januar 2017 Er græsset grønnere hos naboerne?
Guldbryllupspar, sølvbryllupspar, ja sågar kobberbryllupspar er snart en uddøet race. Antallet af skilsmisser i Danmark er stort. Mange par går fra hinanden. Det er der også nogle par, der skal, men slet ikke alle dem, der gør det i dag. De bliver nemlig sjældent mere lykkelige med en ny partner, nærmere tværtimod.
Vi lever i en tid, hvor genbrugspladsen bugner med det, der ikke er spændende mere. Jeg tænker såmænd, at der snart kommer en container til umulige børn. Den kommer måske til at stå ved siden af containeren med sure kællinger, som står lige op ad containeren med mænd, der ikke makker ret og som ikke opfylder kvindens behov. Det er trist, at se de mange mennesker – voksne som børn – der lider under alt for mange splittede par. Det er så let at sige; dur ikke – ud – og derefter tage en nyere model ind.
Der er rigtig mange mennesker involveret, når et par går hver til sit. Især, hvis der også er børn. Børnene skal måske bo hver 2. uge hos henholdsvis mor og far. De får nye bonussøskende, bonusbedsteforældre og mange andre nye familiemedlemmer. Alle disse nye mennesker skal de forholde sig til. For nogle børn er det en meget stor mundfuld. Det bliver ikke bedre af, at det måske ikke er første og heller ikke sidste gang at et af forældrenes forhold går itu. Græsset er nemlig ikke grønnere det nye sted, og problemer flytter bare med videre.
I stedet ville det være helt fantastisk, hvis alle par lærte at blive gode kærester. Lærte at rumme hinanden. At forstå og respektere hinanden. At acceptere og anerkende hinanden – ligesom det lyder i vielsesritualet: ”I medgang og modgang.” En stor del af dem der i dag går hver til sit, ville finde glæde i det langvarige respektfulde parforhold. Det forhold, hvor man ikke ejer hinanden, og derfor heller ikke begrænser hinanden unødigt. Der skal selvfølgelig være nogle spilleregler – nøjagtig som der er på de fleste områder i den øvrige del af livet. De spilleregler er det vigtigt, at parret får lavet sammen. De emner der altid skal drøftes, er dem, der er vigtige for begge parter i forholdet. Det kan være økonomi, sex, børn, ferie, familieforhold, bolig, udvikling, job, uddannelse, venner og mange andre vigtige ting.
Mange par får ikke drøftet disse vigtige områder i livet og så er det, at der opstår utilfredshed hos parterne. Utilfredsheden bevæger sig let over i, at der bliver peget på partneren og sagt: ”Det er dig, der er noget galt med”. Hvis først utilfredsheden har holdt sit indtog, så kræver det nemlig en meget stor indsats, at se sig selv i spejlet og granske egen adfærd og indsats. Ligeledes, hvis I aldrig har drøftet, hvad der er vigtigt for jer hver især i parforholdet, så har I et falsk grundlag at arbejde ud fra. I mangler at kende og tage stilling til hinandens behov. Grundlaget bliver falskt i den forstand, at det bliver ren gætteleg, hvad den anden har af ønsker og behov. Og hvis der er noget, der er vanskeligt at gætte, så er det andre menneskers behov. Også i et parforhold.
Nøjagtig som i en jobsituation, er der nogle vilkår i et parforhold, der kræver et ”ja tak” eller ”nej tak.” Disse vilkår bliver, i de fleste job, drøftet med arbejdsgiver 1 gang årligt, hvorefter de bliver tilpasset til den kommende tid. Gid det var ligesådan i parforholdet. At en årlig PUST-samtale – ParUdviklingsSamTale – dannede basis for det kommende år.
Rigtig godt nytår til alle.