Bliver du sur – eller lever du sammen med en, der bliver sur?
Det er interessant, hvordan surhed bliver brugt til at styre andre. En hel familie eller en hel arbejdsplads kan styres med surhed. Nogle mennesker mener, at det at være sur er en følelse. ”Jeg føler mig sur”, og de mener, det er de i deres gode ret til. Jeg kalder det dårlig opførsel! Dårlig opførsel, fordi surhed enten bru-ges som en straf, eller bruges som en adfærd for at opnå noget. Opførsel er det samme som adfærd og jeg bestemmer selv, hvordan jeg vil opføre mig. Det er nemlig et valg, som jeg er i stand til at tage.Jeg vil alligevel kort vende tilbage til følelser, fordi der altid ligger en følelse bag surheden. Det kan imidler-tid være vanskeligt at finde følelsen, der ligger bag ”suresen-adfærden”, og få den frem. Især, hvis følelser og det at tage følelser alvorligt, ikke har været en naturlig del af opvæksten. Rigtig mange er vokset op med irettesættelser og ignorering af følelser. Derfor har de har svært ved at mærke de 4 grundfølelser; glæde, sorg, vrede og angst, og tage ansvar ud fra dem. Så bliver surheden ansigtet udadtil, mens den grundfølelse, der er den reelle årsag ligger inde bagved.Når jeg møder sure mennesker, så spørger jeg dem som regel, hvem de har lært det af. Først bliver de me-get forbavsede over spørgsmålet. Men når de får tænkt sig om, så har jeg endnu ikke mødt et menneske, som ikke kunne finde tilbage til den eller de personer, der har lært dem den adfærd.”Min far blev sur, og så gik han sin vej. Det kunne tage uger før han blev god igen” ”Når min far tog om min mor, så skældte hun ud på ham og blev fornærmet”
Børn lærer alt af de mennesker, de vokser op med. De ser, fornemmer og så kopierer de voksnes adfærd. Den gentager de, lige indtil de bliver bevidste om, hvor uhensigtsmæssig adfærden er. Nogle bliver 45 år, andre 65 før det går op for dem, at de blot gentager en adfærd, de lærte som små. Det skal også lige næv-nes, at nogle lever hele livet og dør uden at tage ansvar for deres surhed og dårlige opførsel. Men når dem, der gerne vil forandre noget, bliver spurgt: ”Hvad er det lige, du får ud af, at opføre dig sådan her i dag, hvor du er blevet 52 år”. Så svarer rigtig mange:
”Hold da op, jeg gør jo bare det samme som min far (eller mor), og det var jo netop det, jeg slet ikke kunne holde ud, da jeg var lille. Altså holde ud, at min far blev sur og gik sin vej. Nu gør jeg nøjagtig det samme selv. Det skal være slut – fra i dag!”.
Når bevidstheden om den uhensigtsmæssige adfærd er helt klar, så kan forandringen begynde. Den kræver en beslutning om at ville noget andet fremover. Det er aldrig for sent at ændre adfærd. Det kræver blot en meget ihærdig indsats og træning. Træning i at mærke den følelse, der er lige før surheden ”plejer” at ind-finde sig, og så tage ansvar for den. Hvis følelsen er vrede over at blive afvist, så er det langt bedre at sige det højt. Det kræver dog, at man er i stand til at mærke følelsen og har lært det vigtigste i parforholdet – nemlig at kommunikere med hinanden om alt, og også gøre det. Derfor er ansvar og kommunikation vigtige medspillere i samarbejdet med andre mennesker. Uanset, om det er i parforholdet eller på arbejdspladsen.
Samarbejde handler i bund og grund om at turde se på mig selv, og udvikle mig selv. Modsat at pege på, hvad andre skal forandre for at tilfredsstille mig.På arbejdspladsen opleves der også sure kolleger, og de kan forpeste en hel arbejdsplads. Igen er det ”dår-lig opførsel”. Surhed kan styre en hel flok kolleger, for mange tænker: ”Hvad har jeg nu gjort forkert?”. Det er også meget almindeligt, at flertallet slet ikke sætter spørgsmålstegn ved surheden. Der kunne jo let op-stå konflikter, og for de fleste er konflikter bestemt ikke en livret. Så de tier bare stille og indordner sig, i stedet for at tage ansvar og stille spørgsmål. Jeg tror ikke, det er sjovt at være sur, tænk at skulle stå på hovedet for at smile – det er da bøvlet. Uanset, hvordan surhed bruges, så er det ”dårlig opførsel”! Tag i stedet ansvar for følelsen bagved og lær dig selv at kommunikere ud fra dig selv og dine følelser. Husk altid, at tage spejlet op af lommen og se på dig selv – hvad kan du forandre?