Py-ha, godt jeg ikke stræber efter at være perfekt, for så var jeg røget ud for længst alene på grund af min snorken. Nå ja, og alt det andet uperfekte, som jeg har med mig. Jeg så et interview med en ung sanger i fjernsynet. Hun fortalte, at hun var så lykkelig, fordi hun var blevet gift med den perfekte partner – han snorkede ikke.
Jeg blev faktisk ret så bekymret. For ja, vi lever i en tid, hvor alt skal være perfekt. Det gælder kroppen, tøjet, huset, karakterer i skolen, kosten og børnene. Botox, karakterræs, angsten for at det lugter efter toiletbesøg og meget andet er med til at skabe en masse stress i hverdagen. Hvad mon det gør ved et menneske?
Jeg møder mange mennesker, der klager over deres partners snorken. Af og til lyder det som om, at snorken er noget man gør for at drille andre. Altså en bevidst handling. Jeg har selv mødt en meget bebrejdende tone engang: ”Du snorker altså!” – ja, det havde jeg informeret om, inden vi delte værelse. Det er min overbevisning, at jeg selv vælger, om jeg vil lade mig irritere af snorken eller om jeg vil vende det til noget positivt. Når min mand snorker, og jeg mener snorker – i modsætning til søvnapnø, (som kan være sundhedsskadelig, og derfor bør undersøges) – så ligger jeg og glædes over, at han sover tungt og godt. Tænk, det menneske jeg holder så meget af og gerne vil være sammen med i mange år endnu, han sover godt. Det er nemlig sundt at sove godt og i fred for at blive vækket af en albue. Jeg bestemmer mig for, at jo mere han snorker, jo dybere vil jeg sove og vupti, så sover jeg også.
Tilbage til den unge sanger. Gad vide om hun forlanger skilsmisse, hvis hendes mand begynder at snorke om et par år. Generelt så er det utroligt, hvilke krav der bliver stillet til mange. Både af dem selv, men bestemt også af partneren og andre. Så er brysterne for små, så er numsehullet for mørkt, så er næsen skæv. Der er ikke den kropsdel eller funktion, der ikke bliver korrigeret, ændret eller rettet på. Kropsligt er vi landet i Fake-world, hvor mange mennesker modelleres helt om.
Det er ikke så underligt, at selv helt små børn har kropsidealer. Noget som slet ikke burde være i deres bevidsthed. Prøv bare at tænke på, hvordan det påvirker små børn, når mor eller far ikke er tilfreds med deres egen eller hinandens kroppe og eller deres naturlige funktioner. Børn opfatter meget mere end mange tror. Selv om det måske ikke bliver sagt, mens børnene er der, så fylder det, hvis utilfredsheden med sig selv og sin egen krop medfører ændringer, korrektioner og rynken på næsen.
Prøv også at tænke over, hvad din egen holdning til fx snorken er. Mon snorken bliver gjort for at drille? Hvad med når afføringens lugt bliver gjort til genstand for en snak om en ubehagelig lugt og rynken på næsen.
Jeg kan godt forstå, at selv helt små børn i dag kan udvise stresstegn – alene på grund af disse betragtninger.