Vi bliver alle påvirket af de oplevelser vi har med os fra barndommen. Både det vi har oplevet, men også det vi ikke fik med os, ikke har lært eller oplevet. Begge dele påvirker vores biologi. Vi husker kun en meget lille del af vores opvækst, men kroppen husker alt, og det viser sig ofte i automatiske reaktioner. Vi kopierer mor og far for at overleve, for vi er afhængige af dem de første år af livet. Det går ganske automatisk. De reaktioner/den adfærd som giver os udfordringer og besværliggør de relationer som vi indgår i, som voksne, er ofte reaktioner som ligner reaktioner hos en 4-5 årig, men nu udløses ganske automatisk i fx en 40 årig og puf, så har de sår og mangler der er med fra den tidlige barndom, spændt ben for personen. I nogle familier er det tydeligt at se, at børnene ikke trives. I andre familie er det helt usynligt, her ser alt fint og ordentligt ud. Børnene får madpakker, går til sport og er rene og fine i tøjet. Mor og far går på arbejde, der bliver holdt sommerferie, fødselsdage og familiefester. Alt ser godt ud udadtil, men der kan sagtens være tale om følelsesmæssigt omsorgssvigt. Et lille barn skal først og fremmest mødes, høre til i flokken og føle sig sikker. Siden skal det opdrages og uddannes til at kunne klare sig selv. Børn skal ikke skældes ud, gøres forkerte, sendes ud af flokken eller ydmyges, det bliver de ikke rigtige af. Det sætter kun dybe skår og ar i deres selvværd. Ar som de senere i livet må deale med. Men husk, det er muligt at ændre adfærd når bevidstheden tages alvorlig og der bliver trænet ny adfærd. Den største opgave kærester og forældre bliver sat på er netop at være kærester og være forældre, og de to store og fantastisk vigtige opgaver, kræver ingen forberedelse eller uddannelse. Derfor kopieres forældrenes adfærd, den ligger jo allerede iboende i underbevidstheden og dermed i reaktionsmønstrene. Jeg oplever meget ofte at klienter siger, at de slet ikke ligner deres forældre, men når vi så kommer lidt ind i terapien, så viser det sig, at de ligner deres forældre enormt meget. Min erfaring er, at bevidstheden om de ligheder, som den enkelte klient bliver opmærksom på, kan blive vejen til forandring. Det kræver vilje, mod og vedholdenhed at ændre adfærd. For først skal gammel adfærd aflæres, og siden skal den nye adfærd tillæres.