Rigtig mange ved slet ikke, at deres krop er super klog, men det er den. Den reagerer nemlig på belastning – og råber højt. Men når kropsdøvheden sætter ind og følgende udsagn melder sig: ”Jeg har bare lidt bøvl med maven”, ”Jeg har sure opstød”, ”Jeg sover lidt dårligt”, ”Jeg har svært ved at komme af med min forkølelse, ”Jeg har lidt tynd mave”, ”Jeg har susen for ørerne”, ”Jeg har ikke lyst til sex”, så fortsætter belastningsreaktionen og næste symptom kommer til. Der bliver måske kikket lidt dybt i panodilglasset, sovepilleglasset, hashpiben, slikskabet eller barskabet og en skrue uden ende er startet. Herfra går det kun én vej. Mange kommer helt derud, hvor hukommelsen og glæden ved livet bliver påvirket, før de stopper op og får set på deres eget liv. Kroppen siger eller nærmere råber: ”Så fat det da din tumpe, der er noget i dit liv, du skal have ryddet op i”. Det letteste er at sige: ”Det er alle de krav på arbejde, der belaster mig”. Men nej – se nu på hele dit liv og få hjælp til at rydde op.
Forældre påvirker deres børn og samfundet påvirker forældre. Der er desværre endnu ikke kutyme for at støtte op blandt mennesker som gerne vil et sundt liv, som gerne vil udvikle sig med en sund tankegang, som gerne vil understøtte udvikling af en sund krop via tankerne, som gerne vil den positive tankegang. Der er først hjælp at hente, når der er misbrug, overvægt, sygdom eller diagnoser såsom ADHD, ADD, Autisme osv.
Der bliver brugt enorme ressourcer/beløb på at undersøge mennesker for at se om de er syge. Jeg tænker bl.a. på alle de screeningsprogrammer, der finder sted. Der bliver bl.a. screenet for misdannelser og for kræft. Her er fokus rettet mod sygdom, for hvad nu hvis! Der er bare den hage ved det, at selvom vi får at vide, at alt ser fint ud, så kan vi sagtens være syge alligevel. Der er jævnligt eksempler på, at mennesker der har fået screeningssvar, som ikke gav anledning til bekymring, alligevel havde kræft. For en tid siden fik en af vores bekendte lavet afføringsprøve – svaret var, at alt var normalt. Tre måneder senere var der blod i afføringen, vedkommende tænkte: nå, det er nok bare en hæmoride, der bløder. Heldigvis var der en pårørende, som straks reagerede og afsted til lægen. Det viste sig at være tarmkræft og der blev opereret og behandlet efterfølgende. Heldigvis var der en vågen pårørende. Det er blot en af de mange tilfælde, som ikke bliver fanget. Ud over det er der også mange, der bliver bekymrede for om de har kræft, når de skal screenes herfor.
Når fokus er sygdom, i det her tilfælde kræft, så skaber det en masse negative tanker. Negative tanker om at være syg. Jeg tror, det skaber endnu mere sygdom. Hvad med at vende det om? Jeg mener ikke at alle undersøgelser skal droppes, men hvad med at vende tankegangen om, så man i stedet lærte mennesker at lytte til deres krop, og også lærte dem at reagere, når kroppen taler. Hvad om vi lærte at passe på vores krop, og reagere, når kroppen reagerer? Hvad om det hele blev vendt på hovedet, og der blev forebygget i stedet for at fokusere på: ”Hvad nu hvis”?
Det er almindelig kendt at belastning, livsstilsvaner, opvækst, relationer, holdninger, tanker mm. har stor indflydelse på sundhedstilstanden. Stressreaktioner påvirker hele kroppen og alle celler i kroppen. Nogle celler bliver så påvirkede, at de ændrer sig og der udvikles måske sukkersyge, blodpropper, allergi, tarmsygdomme, kræft eller mange andre sygdomme. Dette kan skyldes, at kroppen er belastet af en ubalance.
I DK er der mange mennesker, der bliver belastet af stressreaktioner. Disse reaktioner kan videreudvikle sig til depression, angst og andre lidelser. Selv helt små børn registreres i dag med stress, depression og angst. Der er fokus på den store stigning af disse tilfælde, men ikke på hvad den kan skyldes. Det kan jo være at det afspejler en tid, hvor alle skal være perfekte både i udseende, intelligens, karriere osv. Hvem har mon påvirket børnene og de unge til det? Der er desværre ikke fokus på, at rigtig mange mennesker kunne undgå stressreaktioner, hvis bare dette blev forebygget. Ja, mange ved slet ikke, at de har stress. Vi har alle et ansvar.